De er glade for mennesker i alle aldre - både børn og
ældre.
Vi kontaktede en kennel og en weekend, lige før jul, kørte vi den lange
tur til Lolland, hvor vi blev mødt af en flok helt hvide, meget venlige
og underskønne hunde.
En hel eftermiddag og masser af vidunderlige
hundeoplevelser rigere, kørte vi hjem igen. Vi var ikke et eneste
øjeblik i tvivl om, at det var en Dansk Spids, vi ønskede os og heldigvis kunne vi så hente Jay i sommeren 2013.
Han
var en meget livlig hvalp, skulle "guides" lidt bestemt og have masser
af udfordringer, men han knyttede sig meget tæt til os og pludselig var
han blevet lidt over 2 år, mønstret med fine anmærkninger fra både
forening og dyrlæge og kunne bruges til avl.
Jay var blevet voksen
og var faldet helt til ro - vi var ærlig talt lidt overraskede. Det gik
så hurtigt og en sommeraften i 2015 blev vi enige om, at vi måtte kunne
have plads til én hund mere - en tæve!
I november 2015 blev vores lille Fanny så født og vi hentede hende i januar 2016.
Hun
har været en meget nem hvalp, unghund og nu voksen hund - en rigtig
DIVA, som nok ved, "hvor kødbenene skal ligge begravet", men altid
overordentligt hengiven - en rigtig lille puttehund.
Osse Fanny har flotte mønstringsudtalelser med sig fra både forening og fra vores dyrlæge.