Fanny og Jays 1. kuld


D. 17. juni 2018 - sent om aftenen - fødte Fanny sit første kuld hvalpe ♥


For os var det en kæmpe oplevelse, at få lov til, at tage imod de fire meget små pus ...

De vejede hver især, som en god pakke smør, lige omkring 300 gram, de var sarte, skrøbelige, kære og ikke mindst ALT hvad vi gik op i, i vores sommerferie.og vi takker af hjertet Mona Bente fra Kjeldslykkegaard for faglig og hjertelig bistand under hele forløbet.

Det var en meget smuk og ligeså fantastisk rejse og vi gør det med glæde igen i 2019 :) Nu en masse erfaringer rigere ...

Vi vil her tage dig/Jer med på en lille bid af rejsen ... mest i billeder, men osse med lidt tekst ♥

Den 17. juni 2018 kl 22,44 kom den første hvalp til verden - en hanhvalp. En halv time efter kom en tæve. Vi ventede i næsten 2 timer, hvorefter der igen kom en han og til sidst en tæve mere ... 2 af hver ... ♥

Til venstre bliver den første lille hanhund født.
Fanny sagde ikke meget og hun havde helt styr på, hvad der skulle ske.

Alle hvalpe blev lagt til som de blev født og blev vasket af mor. Efter fødslen blev kassen ordnet. Fanny fik havresuppe med æg, fløde, lidt salt og druesukker - det er en lækkerbidsken. Den første nat forløb roligt ♥

Tæven er meget beskyttende og  våger skarpt over sine hvalpe.

Det var lidt hårdt for Jay i starten, som bare var nysgerrig og meget gerne ville være med ... Dét fik han ikke lov til for Fanny før senere, men så må man jo snige sig ind og gemme sig under et gardin mens ingen ser det! 

Godt med et kødben og så HELT for sig selv som trøst ♥

De første dage ...

Knapt 14 dage gamle hvalpe ...

Hvalpene tog godt på - ca 100 gram om dagen i de første 3 - 4 uger. De 10 dobler deres vægt i løbet af den første måned.

En lille måned gamle ... 

Der sker meget på meget kort tid  ❤️

Ca 7 uger gamle og meget nysgerrige!